Nyheder fra Herning

6 °
Let overskyet
Alarm112
Sport

Se alle nyheder

Seneste annoncer fra Herning og omegn

Job tilbydes:
Pædagogmedhjælper til Broen Lindetræets SFO førskoleforløb, Lind Skole
Vi søger én frisk pædagogmedhjælper til Lindetræets SFO, et SFO-tilbud for 0.- 1. årgang. Det drejer sig om en tidsbegrænset stilling i juni måned på 30-35 timer ugentligt. Vi søger en pædagogmedhjælper som er klar på at indgå i vores førskoleforløb, hvor vi i år har 3 grupper dejlige og friske børn som er meget spændte på at skulle starte i skole efter sommer.Hos os tænker vi, ”VI”, da vi tror på, at hverdagen bliver bedst, når vi videndeler og udvikler vores pædagogisk praksis i fællesskab.Vi søger derfor en pædagogmedhjælper, somTør tage ansvar og gå forrestMøder hvert enkelt barn anerkendendeEr åben og imødekommendeHar et positivt menneskesyn og humoristisk sans.Vi tilbyderMasser af herlige og glade børn i alderen fra 5-7 årEngagerede og hjælpsomme kollegerEn levende og aktiv SFO og skoleEn SFO i vækst og udviklingEt godt og positivt arbejdsmiljøEn positiv forældrekreds.Dette sker med udgangspunkt i Lind Skoles børnesyn * Børn gør det rigtige, hvis de kan * Børn gør det bedste i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer * Børn vil gerne tages alvorligt; ses, høres og forstås * Børn ønsker at være en del af fællesskabet * Børn ønsker mening i deres liv.Yderlige oplysningerØnsker du yderligere information om stillingen eller lave en aftale om et besøg, er du velkommen til at henvende dig til pædagogisk leder Tore Sandbøl på telefon 29 36 01 30.Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.AnsøgningsfristFredag den 26. april 2024.AnsættelsessamtalerMandag og tirsdag den 29. og 30. april 2024.TiltrædelseAnsættelse 3. juni 2024.Lind Skole er ikke kun en skole. Lind Skole er rygraden og hjertet i det lokale samfund. Et ambitiøst skolehus med plads til både faglig og menneskelig forskellighed og masser af sociale fællesskaber. Vi er stedet, hvor mennesker danner venskaber og bånd for livet.Lind Skole er arbejdsglæde, farve og latter. Vi sætter retning og ambitioner, som skaber muligheder og drømme. Vi skaber mennesker, der bliver til NOGEN. Mennesker, der er innovative og nysgerrige. Kreative, livsduelige, selvstændige og dannede mennesker. Mennesker der tør og bidrager til fællesskabet!Vi skaber skole SAMMEN. Kollegaer, elever, forældre, virksomheder og lokalsamfundet. Vi taler, arbejder og udvikler sammen. Alle sammen.I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
Lind Skole
Indrykket 19. april på JobNet
Job tilbydes:
Fast fuldtidshjælper søges til kvinde - Herning
OMRÅDE:  7400 Herning LIDT OM MIG:Vil du være min nye kaospilot/handicaphjælper? Så kan jeg tilbyde en sjældent udbudt fast fuldtidsstilling pr. 1/5-24, evt. 1/6-24 i Herning, hos en farverig familie med kant, katte, kørestol og kærligt kaos. Jeg hedder Karin, er 57 år og jeg er kørestolsbruger pga. Ehlers Danlos Syndrom, en sjælden arvelig bindevævssygdom, som har angrebet alt i min krop - på nær min hjerne. Mit mentale styresystem er baseret på autisme og ADHD og diverse sidegevinster - og der er stadig masser af aktivitet, drømme, livsvilje, latter og grobund for samtaler, som risikerer at flytte os begge. Jeg har 3 voksne børn og 2 svigerbørn. De er alle flyttet hjemmefra, men stadig en stor del af projektet - og af mig. De har hver især udfordringer og styresystemer, der ligner mine - og vi er gerne sammen. Du skal som hjælper ha’ lyst til at investere i gode relationer med os alle. JOBBESKRIVELSE:Jeg har BPA-ordning 24 timer i døgnet. Din fornemste opgave bliver at hjælpe mig med fortsat at kunne være min families anker - skabe gode oplevelser med os alle - få hverdagen og de mange små ups’er og hovsa’er til at glide - og samtidig hjælpe mig med at være tro mod mig selv. Uanset om vi er hjemme, på farten - eller indlagt på hospitalet. Du kommer til at arbejde i et fast 4-ugers rul med 6 længerevarende vagter fordelt over de 4 uger. Jeg har haft BPA i 3 år, så alle er landet godt i processen. Du har sikkert mødt mennesker på kanten før, og ved, at der ligger stor styrke og stædighed gemt i et univers der ikke nødvendigvis ligner dit eget. Du bliver ikke skræmt af en anderledes fortælling - eller af levet liv. Du har gode ører, robuste skuldre, livskloge øjne og kan stå fast når det stormer... men også trives i absolut vindstille vejr og langsom hverdag, når min dagsform tvinger mig til tælling. Du hænger dig ikke i etiketter eller petitesser. Min fremskredne sygdom gør min - og din - hverdag svingende og til tider uforudsigelig. Jeg har altid ondt - men aldrig ondt af mig selv - og det har du heller ikke. Du er “gammel nok” til at turde tage de svære snakke, når og hvis de opstår - og “ung nok” til stadig at være et legende og søgende væsen. Jeg kan mange ting selv, nogen gange. Og vil selv, det meste - så længe jeg kan. Har en mening om alt. Og min datter har et æsel tatoveret på benet, som symboliserer mig.... Jeg keder mig aldrig, heller ikke de dage, jeg ikke kommer ud af sengen. Nogen gange løber hjernen og snakketøjet hurtigere end kroppen. Hvis du har mod på kultur, natur, lange gåture i al slags vejr, stor handicap-bus, grydeskeer og gas-grill, små praktiske projekter og luftige ideer... Så er der rig lejlighed til at bruge det hele. Jeg bor i et stort, ældre hus med have og to gamle hunkatte midt i Herning - og plads og rum til alle i mere end én forstand. Du får eget hjælperværelse - og må ikke blive alt for forskrækket, hvis der hopper en kat op i sengen om natten. Jeg er meget sårbar overfor infektioner, især i luftvejene, ofte udmattet af min sygdom og udtrættes tilmed nemt af for mange indtryk/nye mennesker. Jeg er derfor helt afhængig af et stabilt og fleksibelt team, som dækker ind for hinanden i forbindelse med evt. sygdom og ferie. Du får 4 faste og fantastiske kollegaer - og mit team er suverænt gode til at bytte med hinanden, så alle stort set altid kan få livet og vagtplanen - og dermed også din og min familie - til at hænge sammen.Bonusinfo... vi holder selvfølgelig både sommerfest og julefrokost i teamet, og bliver gerne hængende 10 minutter i vagtskifte, bare fordi det er hyggeligt. KVALIFIKATIONER: Kørekort B Fleksibel Praktisk Mødestabil Tålmodig PRAKTISKE INFORMATIONER: Startdato: 01.05.2024 eller 01.06.2024 Fuldtid Sidste frist for ansøgning: 26.04.2024 Afholdelse af samtaler: Løbende Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen LØN:Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 143,68 kr. eller 146,11 kr. ved minimum tre års anciennitet.Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information. KONTAKT:Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200776@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til Chefkonsulent Per Dübe på mail: Per@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 384 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200776 Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.HANDICAPFORMIDLINGEN:Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dkEr du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
HANDICAPFORMIDLINGEN ApS
Indrykket 5. april på JobNet
Job tilbydes:
Ufaglært barselsvikariat søges til at blive en del af et godt team, og gør en positiv forskel i en ung mands liv – Herning
OMRÅDE:  7400 Herning Vil du være en del af en meningsfuld og givende rejse? Søg nu, og bliv en nøgleperson i en ung mands aktive og inspirerende liv. LIDT OM BORGER:Frisk og humørfyldt mand på 27 år søger ny ufaglært hjælper til et barselsvikariat hurtigst muligt på 32 timer i ugen.Denne borger nyder at have en aktiv hverdag, og bruger blandt andet sin tid på sin pc, samt er ude og skrue i næsten alt, hvad der har en motor. Traktortræk er en stor familie interesse, som de bruger en del tid på, både hjemme og på ture i ind- og udland.Du behøver ikke dele samme interesser, men du skal være indstillet på, at deltage og være ude i alt slags vejr. JOBBESKRIVELSE:Efter en ulykke, har han lammelser fra halsen og ned, og har derfor brug for fuld pleje, sonde, håndsrækninger, ledsagelse, rengøring. Han har respirator, Vivo 50, bliver suget og ventileret. Han kommunikerer via sin staveplade. Du vil blive grundigt oplært i opgaverne, og blive certificeret i respiratorisk behandling på Respirationscenter Vest. Respiratorisk erfaring er dermed ikke et krav, blot gå-på-mod og lyst til opkvalificerende uddannelse. Der er tale om et barselsvikariat på 32 timer i gennemsnit om ugen. Dig og dit team dækker vagter på 12 timer døgnet rundt. Der er tale om vågne nattevagter. Vagtplanlægning foretages i samarbejde med din personalekonsulent, og der lægges vægt på langsigtet planlægning, som tilgodeser personlige ønsker i videst mulige omfang. Du har muligheden for, at blive en del af et stabilt team, med meget lille udskiftning, og hvor teamet hjælper hinanden ved sygdom, ferie samt ture med overnatning også i udlandet.Du bliver som hjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i. KVALIFIKATIONER: Kørekort B Fleksibel Praktisk Høj hygiejne standart Mødestabil Kan tåle hund Ufaglært handicaphjælper eller social- og sundhedshjælper PRAKTISKE INFORMATIONER: Startdato: Snarest muligt Barselsvikariat: 32 timer pr. uge Sidste frist for ansøgning: 29.04.2024 Afholdelse af samtaler: Løbende Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side LØN:Hos pågældende borger aflønnes du efter kvalifikationer jf. Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA). Som handicaphjælper aflønnes du med en grundløn på 143,68 kr. eller 146,11 kr. ved minimum tre års anciennitet.Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information. KONTAKT:Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: 200794@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til Liza Christensen på mail: liza@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71999785 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200794 Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab. HANDICAPFORMIDLINGEN:Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dkEr du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
HANDICAPFORMIDLINGEN ApS
Indrykket 19. marts på JobNet
Indryk gratis dine annoncer på Bilhandel.dk, Retro-app.dk, Ridr.dk og Handyhand.dk

Alt om Herning


I midten af Jylland finder du Herning, som med sine 50.332 indbyggere er den 11. største by i Danmark. Herning er hovedbyen i Herning Kommune og den fjerdestørste by i Region Midtjylland. Herning har postnummeret 7400, og byen formodes at være grundlagt i midten af 1800-tallet. Nogle af Hernings nærmeste nabobyer inkluderer blandt andet Ikast, som er 11 kilometer væk; Holstebro, som er 34 kilometer væk samt Silkeborg, der er 35 kilometer væk. Med andre ord er Herning en by, der er placeret i hjertet af Jylland, og det gør Herning til en attraktiv by at besøge. Herning har sit helt eget motto, nemlig “Herning - her er alle muligheder åbne”, og det beskriver meget godt, hvilken type by Herning er. Byen har mange spændende ting at byde på, og uanset om du er til kultur, sport eller shopping, så er der noget til enhver smag. Hvis du ikke har besøgt Herning før, må du ikke snyde dig selv for den oplevelse, og herunder kan du lære Herning lidt bedre at kende.

Hernings historie

Herning formodes at være grundlagt helt tilbage i midten af 1800-tallet, hvor opdyrkningen af heden førte til et stigende befolkningstal. Dette gjorde Herning til et handelscentrum for området, og byen voksede hurtigt. Siden jernbanen blev etableret i byen i 1877, har Hernings befolkningstal udviklet sig eksplosivt, og i slutningen af 1800-tallet var Herning blevet en veletableret by med både kirke, skole, bank, apotek og mange andre steder, som gjorde byen attraktiv at flytte til. I 1913 blev Herning købstad, og her udviklede byen sig igen eksplosivt med opførelsen af mange nye tekstilvirksomheder og andre industribygninger. Herning har generelt kun oplevet befolkningsvækst i byen, og selv efter 2. verdenskrig fortsatte byen sin befolkningsvækst. 


I dag er Herning stadig en attraktiv by at bo og leve i, fordi byen er et knudepunkt for mange mennesker på grund af dens geografiske placering i midten af Jylland. Desuden er Herning to gange blevet kåret til Årets by, hvor første gang var tilbage i 1965, hvor byen blev hædret for at være “en god by at leve i”, og i 2003 blev de hædret for at være “en by med spræl i”. Med den rivende udvikling, som Herning har gennemgået de sidste mange år, er der god grund til at tro, at Herning vil fortsætte med hele tiden at udvikle og fornye sig, så det forbliver en spændende og attraktiv by både at besøge, men også at bo og leve i.


Hvad kan du opleve i Herning?

I Herning har du mulighed for at få en masse spændende oplevelser, for byen har meget at byde på. Herning er kendt som en handelsby, så hvis du er til byliv, kan du vandre gennem byens gader og gå på opdagelse i de mange butikker. Herning har et stort udvalg af både velkendte kædebutikker og mindre specialbutikker. Hvis du vil have butikkerne samlet ét sted, kan du besøge HerningCentret, som blev opført i 1978 og som i dag rummer 75 butikker. Hvis du hellere er på udkig efter en kunstoplevelse, kan du besøge et af byens mange museer, eller du kan se, om du kan spotte nogle af de mange kunstskulpturer, der er placeret rundt i Herning. Kunst i det offentlige rum udgør nemlig en stor del af Hernings identitet. Efterfølgende kan du forkæle dig selv med god mad på et af byens mange caféer eller restauranter. Hvad end du er på udkig efter en god brunch, en frokost eller en god bøf, så er der i Herning noget til enhver smag.


Hvis du er vild med at tilbringe tid i naturen, byder Herning også på et væld af muligheder, og du kan tage på opdagelse i den smukke natur, der omkranser Herning. Du finder mange smukke vandrestier, hvor du eksempelvis kan gå et stykke på Hærvejen. Du kan også tage på cykeltur eller nyde frokosten i det fri.

En by med kultur og sport

Herning er også en by, der byder på masser af kultur og sport. Mange mennesker besøger blandt andet Herning for at deltage i messer, sportsbegivenheder eller koncerter. Herning er nemlig kendt som kongres- og messeby på grund af det kæmpe Messecenter Herning, som ligger i den sydlige del af Herning. Ved Messecenter Herning finder du også Jyske Bank Boxen, som er en kæmpe arena, der anvendes til store koncerter, sportsbegivenheder og lignende. Jyske Bank Boxen har plads til 15.000 tilskuere og blev indviet i 2010 med en koncert af Lady Gaga. 


Hvis du hellere er på udkig efter en sportsoplevelse, kan du ved Messecenter Herning besøge MCH Arena, som er hjemmebane for fodboldholdet FC Midtjylland. Holdet spiller i den bedste danske fodboldrække, Superligaen, hvor de indenfor den seneste årrække for alvor har markeret sig som et tophold i Danmark.

Hold dig opdateret på lokale nyheder

Herning er en by med fart på, og der sker hele tiden nye begivenheder og tiltag i byen. Med mottoet “Herning - her er alle muligheder åbne”, slår Herning sig for alvor fast som en by, der rummer lidt af det hele. Uanset om du er til kultur, sport, shopping, natur eller andet, så er der noget til enhver smag. Med alle de ting, der hele tiden sker i Herning, kan det hurtigt blive svært at følge med, og derfor kan du her på siden følge med i de lokale nyheder, så du kan holde dig opdateret på, hvad der sker i og omkring Herning. Du kan både læse seneste nyt om byen, se boligannoncer, læse om kommende begivenheder eller holde øje med ledige jobs i byen.

Sponsoreret