Nyheder fra Herning

19 °
Klar himmel
Alarm112
Sport

Se alle nyheder

Seneste annoncer fra Herning og omegn

Job tilbydes:
Kan du sælge Transit og Master? Stort bilhus søger erhvervskonsulent
Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner. Er varebiler noget, du kan sælge? Er du klar på en udfordrende hverdag med mange bolde i luften? Så har vi jobbet til dig! Vi søger en erhvervskonsulent til vores store og moderne bilhus i Herning. Vi forhandler nye varebiler fra både Ford og Renault, som er blandt de stærkeste brands på markedet. Ford har været den mest solgte varebil de seneste otte år, mens Renault er blandt de førende europæiske varebilsproducenter. Derudover har vi et udvalg af brugte varebiler fra alle mærker. Som erhvervskonsulent er du ude i ”marken”. Du opdyrker kundeemner gennem canvas, kundemøder og relationer. Har du styr på dine ting, og kan du levere høj kundeservice, vil du opleve, at dit vigtigste salgsværktøj er snakken, der går fra mund-til-mund. Har du succes, vil kunderne således med tiden begynde at opsøge dig fremfor omvendt – det kalder vi relationer, og det er helt essentielt i B2B-salg. Måske kommer du fra en tilsvarende stilling og har allerede opbygget et netværk - det vil naturligvis være en fordel, men det kan også være, du er ny som erhvervskonsulent, men har gå-på-mod og ønsker at lære. Dit daglige arbejde omfatter blandt andet: Opsøgende salg af varebiler og serviceydelser til nye såvel som eksisterende kunder i Herning og omegn Salg af totalløsninger inden for finansiering, service og opbygninger Løbende ajourføring af kundedatabasen via CRM-system og salgsrapportering Aktiv deltagelse i udstillinger, kurser og salgsfremmende kundeevents Hvem er du? Som person er du: Resultatorienteret salgskonsulent med lyst til at rådgive erhvervskunder Selvstartende, har et stort drive og trives i en hverdag med højt tempo Engageret, smilende, udadvendt og imødekommende over for vores kunder og kolleger Erfaren og har arbejdet med B2B-salg og CRM-systemer (vil være en fordel) Vi tilbyder: Din succes er vores succes, og det betyder, at du selvfølgelig vil blive klædt godt på til dine opgaver. Du kommer til at få et netværk af erhvervskonsulenter fra resten af koncernen, hvor dine nærmeste kolleger er i Bilernes Hus i Silkeborg. I bilhuset i Herning bliver din hverdag med et team af salgskonsulenter, som har fokus på salg til private. Vi bruger hinanden meget i hverdagen. Det får du: Muligheden for at arbejde med to af de stærkeste brands indenfor varebiler Gode kollegaer og sociale arrangementer Attraktiv lønpakke med mulighed for firmabil Løbende relevante kurser og uddannelser Der kan forekomme kundeevents og andre arrangementer udenfor normal arbejdstid. Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag. Vi ser frem til at modtage din ansøgning Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”. Stillingen er på 37 timer. Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte filialchef Dennis Kowal Kristiansen på telefon 9929 1952 eller mail: dekk@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge). Vi ser frem til at høre fra dig!
Bjarne Nielsen A/S Herning
Indrykket 16. maj på JobNet
Job tilbydes:
REGNSKABSANSVARLIG / CONTROLLER
Difko A/S Merkurvej 1K, 7. sal DK-7400 Herning Virksomheden Difko A/S blev stiftet i 1976 med mål om at formidle attraktive investeringsmuligheder til danske investorer. Difko leverer bæredygtige investeringsprojekter og finansielle ydelser. Virksomheden foretager investeringer indenfor alternative aktivklasser med en forretningsstrategi om at tage en større del af væksten på investeringsmarkedet – primært indenfor ejendoms- og energiområdet. Hovedområderne er: Ejendomme i Danmark Solenergi Vindenergi Batterier Skov Difko er med sin 47-årige historie et af Danmarks ældste selskaber inden for udvikling, salg og administration af investeringsprojekter. Difko har udviklet og sikret finansiering til danske og internationale projekter for over 30 mia. kr. inden for vindmøller, solenergi samt ejendomme og skove. Difkos værdier er, at man er og vil være: Ligetil, Opmærksomme, Ansvarlige og Nyskabende. Difko er en fond og deres hovedfokus er investorerne. Eventuelt overskud udloddes til bl.a. forskning. Se mere på https://www.difko.dk/om-difko/. Stillingen Difko søger en kompetent Regnskabsansvarlig/Controller, som har lyst til at blive en del af ambitiøs organisation. Vil du være en del af en spændende administrations- og investeringsvirksomhed? Så kom og bliv en del af et team, hvor man ser det som en holdindsats at lave retvisende regnskaber og yde god service. Opgaven Den nye Regnskabsansvarlige/Controller vil få ansvaret for at håndtere en portefølje med aktiviteter inden for alternative aktiver. Man får ansvar for at udføre en række regnskabs- og bogføringsmæssige opgaver. Derudover skal man sikre korrekt økonomisk rapportering samt løbende controlling af din portefølje. Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil være: At sikre løbende økonomirapportering Udarbejdelse af budgetter og likviditetsforecast Løbende controlling samt optimering af rapporteringsmodeller Udarbejdelse af proces- og kontrolbeskrivelser og vedligeholdelse af disse Løbende bogføringsopgaver samt betalinger Udarbejdelse af budgetter og årsregnskaber samt skattebilag Ad hoc-opgaver Kandidaten Virksomheden søger en kandidat med baggrund som revisor, cand.merc.aud., HDR eller lignende. Du besidder en god forretningsforståelse og sætter en ære i at levere gode resultater. Det er desuden vigtigt, at du trives i en travl hverdag med deadlines, der stiller krav til dit overblik og din evne til at prioritere opgaverne. Som person er du både imødekommende og positiv, og fordi du samtidig besidder et analytisk mindset og en solid forretningsforståelse, får du hurtigt etableret dig som en vellidt og kompetent kollega. Derudover er du: Hjælpsom og social. Du kan lide at arbejde sammen med andre Med fordel ajour med relevant lovgivning og har gerne kendskab til skattemæssige forhold I stand til selvstændigt at varetage bogføring, fakturering, betalinger, afstemninger og årsafslutninger Erfaren bruger af Office-pakken, specielt stærk i Excel I stand til at kommunikere på engelsk på forhandlingsvant niveau Troværdig og har høj integritet Uddannelse Det forventes, at kandidaten har en relevant uddannelse som f.eks HDR, cand.merc.aud eller lignende. Sprog Dansk og engelsk i tale og skrift. Virksomheden tilbyder Som Difkos nye Regnskabsansvarlige/Controller bliver du en del af en velfunderet organisation – og ikke mindst af en virksomhedskultur, hvor ambitioner og nyskabelse er en del af virksomhedens værdisæt. Du tilbydes en spændende og alsidig stilling i et åbent og godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor og nysgerrighed. Du vil blive en del af en virksomhed med høj faglighed, dybt engagement og velordnede forhold. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid med 37 timer om ugen (dog mulighed for deltid) Attraktive løn- og ansættelsesvilkår Mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en virksomhed præget af høj faglighed og dybt engagement Arbejdsmiljøet er uformelt og humoristisk Starttidspunkt Der afholdes løbende samtaler, og stillingen vil blive besat, når den rette kandidat er fundet. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvad du kan bidrage med.
TARGET Headhunting ApS
Indrykket 16. maj på JobNet
Indryk gratis dine annoncer på Bilhandel.dk, Retro-app.dk, Ridr.dk og Handyhand.dk

Alt om Herning


I midten af Jylland finder du Herning, som med sine 50.332 indbyggere er den 11. største by i Danmark. Herning er hovedbyen i Herning Kommune og den fjerdestørste by i Region Midtjylland. Herning har postnummeret 7400, og byen formodes at være grundlagt i midten af 1800-tallet. Nogle af Hernings nærmeste nabobyer inkluderer blandt andet Ikast, som er 11 kilometer væk; Holstebro, som er 34 kilometer væk samt Silkeborg, der er 35 kilometer væk. Med andre ord er Herning en by, der er placeret i hjertet af Jylland, og det gør Herning til en attraktiv by at besøge. Herning har sit helt eget motto, nemlig “Herning - her er alle muligheder åbne”, og det beskriver meget godt, hvilken type by Herning er. Byen har mange spændende ting at byde på, og uanset om du er til kultur, sport eller shopping, så er der noget til enhver smag. Hvis du ikke har besøgt Herning før, må du ikke snyde dig selv for den oplevelse, og herunder kan du lære Herning lidt bedre at kende.

Hernings historie

Herning formodes at være grundlagt helt tilbage i midten af 1800-tallet, hvor opdyrkningen af heden førte til et stigende befolkningstal. Dette gjorde Herning til et handelscentrum for området, og byen voksede hurtigt. Siden jernbanen blev etableret i byen i 1877, har Hernings befolkningstal udviklet sig eksplosivt, og i slutningen af 1800-tallet var Herning blevet en veletableret by med både kirke, skole, bank, apotek og mange andre steder, som gjorde byen attraktiv at flytte til. I 1913 blev Herning købstad, og her udviklede byen sig igen eksplosivt med opførelsen af mange nye tekstilvirksomheder og andre industribygninger. Herning har generelt kun oplevet befolkningsvækst i byen, og selv efter 2. verdenskrig fortsatte byen sin befolkningsvækst. 


I dag er Herning stadig en attraktiv by at bo og leve i, fordi byen er et knudepunkt for mange mennesker på grund af dens geografiske placering i midten af Jylland. Desuden er Herning to gange blevet kåret til Årets by, hvor første gang var tilbage i 1965, hvor byen blev hædret for at være “en god by at leve i”, og i 2003 blev de hædret for at være “en by med spræl i”. Med den rivende udvikling, som Herning har gennemgået de sidste mange år, er der god grund til at tro, at Herning vil fortsætte med hele tiden at udvikle og fornye sig, så det forbliver en spændende og attraktiv by både at besøge, men også at bo og leve i.


Hvad kan du opleve i Herning?

I Herning har du mulighed for at få en masse spændende oplevelser, for byen har meget at byde på. Herning er kendt som en handelsby, så hvis du er til byliv, kan du vandre gennem byens gader og gå på opdagelse i de mange butikker. Herning har et stort udvalg af både velkendte kædebutikker og mindre specialbutikker. Hvis du vil have butikkerne samlet ét sted, kan du besøge HerningCentret, som blev opført i 1978 og som i dag rummer 75 butikker. Hvis du hellere er på udkig efter en kunstoplevelse, kan du besøge et af byens mange museer, eller du kan se, om du kan spotte nogle af de mange kunstskulpturer, der er placeret rundt i Herning. Kunst i det offentlige rum udgør nemlig en stor del af Hernings identitet. Efterfølgende kan du forkæle dig selv med god mad på et af byens mange caféer eller restauranter. Hvad end du er på udkig efter en god brunch, en frokost eller en god bøf, så er der i Herning noget til enhver smag.


Hvis du er vild med at tilbringe tid i naturen, byder Herning også på et væld af muligheder, og du kan tage på opdagelse i den smukke natur, der omkranser Herning. Du finder mange smukke vandrestier, hvor du eksempelvis kan gå et stykke på Hærvejen. Du kan også tage på cykeltur eller nyde frokosten i det fri.

En by med kultur og sport

Herning er også en by, der byder på masser af kultur og sport. Mange mennesker besøger blandt andet Herning for at deltage i messer, sportsbegivenheder eller koncerter. Herning er nemlig kendt som kongres- og messeby på grund af det kæmpe Messecenter Herning, som ligger i den sydlige del af Herning. Ved Messecenter Herning finder du også Jyske Bank Boxen, som er en kæmpe arena, der anvendes til store koncerter, sportsbegivenheder og lignende. Jyske Bank Boxen har plads til 15.000 tilskuere og blev indviet i 2010 med en koncert af Lady Gaga. 


Hvis du hellere er på udkig efter en sportsoplevelse, kan du ved Messecenter Herning besøge MCH Arena, som er hjemmebane for fodboldholdet FC Midtjylland. Holdet spiller i den bedste danske fodboldrække, Superligaen, hvor de indenfor den seneste årrække for alvor har markeret sig som et tophold i Danmark.

Hold dig opdateret på lokale nyheder

Herning er en by med fart på, og der sker hele tiden nye begivenheder og tiltag i byen. Med mottoet “Herning - her er alle muligheder åbne”, slår Herning sig for alvor fast som en by, der rummer lidt af det hele. Uanset om du er til kultur, sport, shopping, natur eller andet, så er der noget til enhver smag. Med alle de ting, der hele tiden sker i Herning, kan det hurtigt blive svært at følge med, og derfor kan du her på siden følge med i de lokale nyheder, så du kan holde dig opdateret på, hvad der sker i og omkring Herning. Du kan både læse seneste nyt om byen, se boligannoncer, læse om kommende begivenheder eller holde øje med ledige jobs i byen.

Sponsoreret