Nyheder fra Herning

21 °
Klar himmel
Alarm112
Sport

Se alle nyheder

Seneste annoncer fra Herning og omegn

Job tilbydes:
Ambitiøs kosmetiker eller kosmetolog til et spændende og nyskabende koncept indenfor hudpleje og skønhed
Du er kosmetiker eller kosmetolog gerne med erfaring. Du har passion for god hudpleje og skønhed. Og du ønsker at yde en personlig service med faktuel bedre vejledning, end hudplejebranchen tilbyder i dag. Er det dig? Vil du være med? Læs mere om fuldtidsstillingen (37 timer) evt. deltid , og hvordan du ansøger, her. Hvad forventer vi af dig? Du er hudpleje-entusiast. Du er ivrig efter at lære nyt om hudpleje og glæder dig til at blive oplært af to passionerede hudlæger, som giver dig værktøjer til at vejlede kunder i god hudpleje. Du er menneskekender. Dine evner til at møde kunder på deres niveau er essentielt for den service, du yder i SkinSense. Du forstår at hjælpe forskellige mennesker og deres forskellige behov. Du er en troværdig rådgiver. Du har sans for at undervise kunder i hudpleje (bl.a. vha. hudlægernes værktøjer), så de selv formår at bruge de rigtige hudplejeprodukter og bruge dem rigtigt. Derudover forestiller vi os, at du: Har erfaring indenfor hudpleje og kosmetik som kosmetolog/kosmetiker. Erfaring med kosmetiske behandlinger Interesse for makeup og/eller sundhed Hvad kommer du til at lave? Du bliver en del af et team på 8 (inkl. butikschef), som driver SkinSense butikken i Dalgashus i Herning. Din dagligdag vil bl.a. gå med: Hudpleje og kosmetiske behandlinger Betjening og vejledning af kunder (salg) Opfyldning af varer i butikken samt kundebetjening i butik Egne ansvarsområder i butikken SkinSense konceptet består også af en webshop, hvorfra der kan forekomme ad hoc opgaver. Hvem er SkinSense? SkinSense er en klinik og butik på 400 kvm beliggende i hjertet af Herning. Vores tilgang til hud- og skønhedpleje er kompromisløs og produkterne er nøje udvalgt af Skinsenses to indehavere, hudlægerne Morten Østerballe og Kristian Otkjær. Vi fører en bred vifte af de førende brands som feks. IS Clinical, Neostrata, Ph Formula, , Epionce og Skinceuticals. Ærlig, kompetent rådgivning og behandling af vores kunder er vores mærkesag. Hos os mødes kunderne med den nyeste viden og analyseudstyr inden for hudpleje, så kunderne hjælpes til at opnå den smukkeste og bedste udgave af netop deres hud. Sådan ansøger du Vicki Dupont er butikschef for SkinSense butikken i Dalgashus i Herning. Har du spørgsmål til stillingen, er det Vicki, du skal kontakte på tlf. 97 10 10 80, mobil 20 96 36 70 eller mail vicki@skinsense.dk. Send din ansøgning, CV og evt. anbefalinger eller relevante kursusbeviser til: vicki@skinsense.dk SkinSense Dalgashus, Dalgas Plads 7B 7400 Herning Stilling til besættelse snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende.
Skinsense I/S
Indrykket 17. maj på JobNet
Job tilbydes:
Leder for ny Service- og Administrationsenhed i Sundhed og Ældre
Kan du skabe en ny enhed, som allerede har et godt og solidt fundament, i en organisation med højt til loftet? Så er du måske den kommende leder for den nye Service- og Administrationsenhed i Sundhed og Ældre, Herning Kommune.Derfor skal du vælge osNu får du muligheden for at sætte dine ledelseskompetencer i spil på den måde du altid har drømt om og med dem skabe en ny enhed. Du kommer til at sætte dit eget præg på hvordan enheden bygges op, driftes og udvikles. Du får en høj grad af frihed i dit ledelsesarbejde, så længe dit blik er skarpt rettet mod at opnå målene for enheden. Enheden kommer til at bestå af 13 dygtige medarbejdere, der løser opgaverne lige nu i tre forskellige teams. Din opgave er i første omgang at få samlet de tre teams og dernæst at systematisere og effektivisere samspillet imellem dem, dyrke synergierne og optimere arbejdsprocesserne - gerne gennem en høj grad af digitalisering. Derudover bliver samarbejdet med de øvrige enheder i Sundhed og Ældre essentielt. Vi glæder os til at se, hvad du kan føre det til.Job og arbejdspladsStillingen er forankret på gangen i Sundhed og Ældre på Rådhuset i Herning. Dine medarbejdere vil dels være på kontorerne ved siden af dig og dels på en matrikel en lille km fra Rådhuset. Din enhed skal løse administrative opgaver for visitationsenheden, hjemmeplejen, uddannelsesteamet samt diverse tværgående opgaver. En vigtig del for at lykkedes i ledelsesopgaven er at sikre forventningsafstemning med ledere og chefer for de relevante områder, så enhedens opgaveløsning opleves som værdiskabende og tæt på. På sigt er målet, at enheden skal kunne løse nye opgaver fra de store driftsområder, så deres fokus kan bibeholdes på at løfte velfærdsopgaven overfor de borgere i Herning Kommune som Sundhed og Ældre understøtter.På kort sigt bliver opgaven at gå i spidsen for kulturarbejdet og sikre en god samling af de tre teams. På lidt længere sigt er målene for den nye enhed atMindske sårbarheden på opgaveløsningenGøre enheden effektiv og digitalVaretage værdifuld opgaveløsning for driftsenhederneDu vil kunne forvente tæt sparring med stabschefen ligesom der vil blive arrangeret relevant netværk.Hvem søger viVi drømmer om en leder, der kan agere selvstændigt og som har lyst, mod og drive. Du skal kunne balancere mellem driftsledelse, helhedssyn, relationsopbygning og resultatskabelse. Du skal have reflektionsdybde til at vurdere og fornemme hvornår det er tid til hvad – og til kontinuerligt at skabe et udviklings- og læringsfokus, både i forhold til din enhed men også i forhold til egen ledelsespraksis. Du må gerne have erfaring med kulturarbejde – og eventuel tidligere have arbejdet med sammenlægninger og fusioner. Du skal have organisationsforståelse til at kunne sætte din enhed relevant i spil i resten af organisationen. Det er vigtigt, at du har blikket for de nye og mere effektive måder at løse opgaverne på - du må gerne have arbejdet med procesoptimeringer og digitalisering, og i hvert fald have et stærkt digitalt mindset. Du skal kunne lide at være tæt på, følge op og være vedholdende i de processer I igangsætter og samtidig have erfaringer med at skabe de bedste rammer for det gode arbejdsmiljø.AnsættelsesprocessenVi glæder os til at modtage din ansøgning!Der er ansøgningsfrist den 10. juni 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 14. juni og eventuel 2. samtale den 21. juni. Stillingen ønskes besat den 1. august 2024.I forbindelse med rekrutteringen kan der indgå case og personprofil. Vi indhenter desuden referencer.Stillingen er en fuldtidsstilling, og løn- og ansættelsesvilkår bliver aftalt efter gældende overenskomst.Vil du vide mere?Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef Mette Veng på telefon 22 63 45 74 / mail: mette.veng@herning.dk.I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
Herning Kommune
Indrykket 17. maj på JobNet
Indryk gratis dine annoncer på Bilhandel.dk, Retro-app.dk, Ridr.dk og Handyhand.dk

Alt om Herning


I midten af Jylland finder du Herning, som med sine 50.332 indbyggere er den 11. største by i Danmark. Herning er hovedbyen i Herning Kommune og den fjerdestørste by i Region Midtjylland. Herning har postnummeret 7400, og byen formodes at være grundlagt i midten af 1800-tallet. Nogle af Hernings nærmeste nabobyer inkluderer blandt andet Ikast, som er 11 kilometer væk; Holstebro, som er 34 kilometer væk samt Silkeborg, der er 35 kilometer væk. Med andre ord er Herning en by, der er placeret i hjertet af Jylland, og det gør Herning til en attraktiv by at besøge. Herning har sit helt eget motto, nemlig “Herning - her er alle muligheder åbne”, og det beskriver meget godt, hvilken type by Herning er. Byen har mange spændende ting at byde på, og uanset om du er til kultur, sport eller shopping, så er der noget til enhver smag. Hvis du ikke har besøgt Herning før, må du ikke snyde dig selv for den oplevelse, og herunder kan du lære Herning lidt bedre at kende.

Hernings historie

Herning formodes at være grundlagt helt tilbage i midten af 1800-tallet, hvor opdyrkningen af heden førte til et stigende befolkningstal. Dette gjorde Herning til et handelscentrum for området, og byen voksede hurtigt. Siden jernbanen blev etableret i byen i 1877, har Hernings befolkningstal udviklet sig eksplosivt, og i slutningen af 1800-tallet var Herning blevet en veletableret by med både kirke, skole, bank, apotek og mange andre steder, som gjorde byen attraktiv at flytte til. I 1913 blev Herning købstad, og her udviklede byen sig igen eksplosivt med opførelsen af mange nye tekstilvirksomheder og andre industribygninger. Herning har generelt kun oplevet befolkningsvækst i byen, og selv efter 2. verdenskrig fortsatte byen sin befolkningsvækst. 


I dag er Herning stadig en attraktiv by at bo og leve i, fordi byen er et knudepunkt for mange mennesker på grund af dens geografiske placering i midten af Jylland. Desuden er Herning to gange blevet kåret til Årets by, hvor første gang var tilbage i 1965, hvor byen blev hædret for at være “en god by at leve i”, og i 2003 blev de hædret for at være “en by med spræl i”. Med den rivende udvikling, som Herning har gennemgået de sidste mange år, er der god grund til at tro, at Herning vil fortsætte med hele tiden at udvikle og fornye sig, så det forbliver en spændende og attraktiv by både at besøge, men også at bo og leve i.


Hvad kan du opleve i Herning?

I Herning har du mulighed for at få en masse spændende oplevelser, for byen har meget at byde på. Herning er kendt som en handelsby, så hvis du er til byliv, kan du vandre gennem byens gader og gå på opdagelse i de mange butikker. Herning har et stort udvalg af både velkendte kædebutikker og mindre specialbutikker. Hvis du vil have butikkerne samlet ét sted, kan du besøge HerningCentret, som blev opført i 1978 og som i dag rummer 75 butikker. Hvis du hellere er på udkig efter en kunstoplevelse, kan du besøge et af byens mange museer, eller du kan se, om du kan spotte nogle af de mange kunstskulpturer, der er placeret rundt i Herning. Kunst i det offentlige rum udgør nemlig en stor del af Hernings identitet. Efterfølgende kan du forkæle dig selv med god mad på et af byens mange caféer eller restauranter. Hvad end du er på udkig efter en god brunch, en frokost eller en god bøf, så er der i Herning noget til enhver smag.


Hvis du er vild med at tilbringe tid i naturen, byder Herning også på et væld af muligheder, og du kan tage på opdagelse i den smukke natur, der omkranser Herning. Du finder mange smukke vandrestier, hvor du eksempelvis kan gå et stykke på Hærvejen. Du kan også tage på cykeltur eller nyde frokosten i det fri.

En by med kultur og sport

Herning er også en by, der byder på masser af kultur og sport. Mange mennesker besøger blandt andet Herning for at deltage i messer, sportsbegivenheder eller koncerter. Herning er nemlig kendt som kongres- og messeby på grund af det kæmpe Messecenter Herning, som ligger i den sydlige del af Herning. Ved Messecenter Herning finder du også Jyske Bank Boxen, som er en kæmpe arena, der anvendes til store koncerter, sportsbegivenheder og lignende. Jyske Bank Boxen har plads til 15.000 tilskuere og blev indviet i 2010 med en koncert af Lady Gaga. 


Hvis du hellere er på udkig efter en sportsoplevelse, kan du ved Messecenter Herning besøge MCH Arena, som er hjemmebane for fodboldholdet FC Midtjylland. Holdet spiller i den bedste danske fodboldrække, Superligaen, hvor de indenfor den seneste årrække for alvor har markeret sig som et tophold i Danmark.

Hold dig opdateret på lokale nyheder

Herning er en by med fart på, og der sker hele tiden nye begivenheder og tiltag i byen. Med mottoet “Herning - her er alle muligheder åbne”, slår Herning sig for alvor fast som en by, der rummer lidt af det hele. Uanset om du er til kultur, sport, shopping, natur eller andet, så er der noget til enhver smag. Med alle de ting, der hele tiden sker i Herning, kan det hurtigt blive svært at følge med, og derfor kan du her på siden følge med i de lokale nyheder, så du kan holde dig opdateret på, hvad der sker i og omkring Herning. Du kan både læse seneste nyt om byen, se boligannoncer, læse om kommende begivenheder eller holde øje med ledige jobs i byen.

Sponsoreret